Record Store Day

record-store-day-600x410.jpg

Lørdag d. 22. april er der Record Store Day. Oprindeligt udtænkt i 2007, for at sætte fokus på datidens trængte pladeforretninger. Efterfølgende udkom specielle vinyludgivelser KUN på denne dag – enten gemt materiale eller sange, indspillet specielt til lejligheden. Siden er dagen blevet udskældt for at alverdens store pladeselskaber, benytter PR-værdien i Record Store Day, til at udgive alt det, som de har i deres skraldespande og dermed tjene en ekstra skilling på sange, bands og materiale, som måske aldrig burde have set dagens lys.

Men hvordan man end vender og drejer det, er det dagen, hvor pladeforretninger verden over åbner dørene ekstraordinært længe, hvor man kan opleve livebands i selv den mindste biks og hvor du, som musikfan kan ende med at gøre et sjældent køb med dit favoritartist.
Sjældne køb har jeg kun gjort ganske få af – og ingen af dem på Record Store Day. Men alle, der har en eller anden form for pladesamling – stor eller lille – har formegentlig et album, som er sjældent og som er af stor værdi – både af affektion og i kroner og ører.

unnamed

Mit ydmyge bidrag er denne sag med Guns N’ Roses. I slutningen af 80’erne faldt jeg over bandet på RTL (tysk tv) og deres video til ‘Paradise City’. Mine venner introducerede mig til Def Leppard, Scorpions og U2 – nu var det min tur til at introducere dem til noget, jeg selv havde fundet – og som jeg endte med at holder ustyrligt meget af, frem til starten af 90’erne.

Jeg fandt hurtigt frem til debut’en ‘Appetite for Destruction’, og har albummet med det ucensurede cover. Senere købte jeg ‘GNR Lies’ på udgivelsesdatoen i 1989 og har også et par bootlegs, interview-discs og maxi’er, foruden at mit værelse dengang var plastret til med postkort af bandet, tegninger af deres logo, som jeg selv lavede og naturligvis plakater.

Min favoritplakat, var den sorte og røde, hvor bassist Duff McKagan og krukken Axl Rose står og læner sig op ad hinanden – det samme, som der var på coveret til bandets første udgivelse fra 1986 – ‘Live like a Suicide’. EP’en var udgivet på den ene side af albummet ‘GNR Lies’ og billedet fra coveret var altså afbilledet på plakater i massevis – og jeg havde min i ekstra stor!

GNR-Lies-Cropped-compressor-300x297.jpg

Men EP’en havde jeg ikke. Jeg forhørte mig i alle pladeforretninger, hvor jeg plejede at shoppe plader – mest i Metalized, Guf og Rock Uglen i København – men alle steder sagde de, at den så de yderst sjældent – og at den kostede mange penge. Årene gik, og min fascination for Guns N’ Roses forsvandt i samme takt med at jeg hev plakaterne og postkortene ned fra væggen og deres plader kom bagerst i pladestakken.

Samlergenet var også forsvundet – lige indtil den dag jeg snusede rundt i Soundstation på Gl. Kongevej på Fr.berg for 10 år siden. Der stod den satme – lige foran mig, på gulvet – midt i en lang række plader. Der var en, der lige havde rodet i rækken, og havde efterladt rækken, så der var slået op på lige præcis denne EP, som om det var meningen, at jeg skulle finde den dér. Der stod med andre ord mit navn på vinylen, og jeg mener at ekspedienten sagde, ‘1500 kroner’, da jeg betalte. Men jeg husker det ikke – for jeg hørte ikke efter. I mine tanker var jeg på en rejse tilbage til drengeværelset, tegningerne, plakaterne og følelsen af, at høre Guns N’ Roses for første gang.

live______like_a_suicide_by_martinezivan24-d5wgilg

Gammel kærlighed ruster ikke – der er de samme numre på, fra samme liveoptagelse, som de fire sange, der blev udgivet på ‘GNR Lies’. Nogle af mine venner, forstår ikke hvorfor – og måske er jeg også dårlig til at forklare hvorfor, jeg SKULLE have denne EP og formegentlig har betalt 1500 kroner for den. Men jeg har den, hører den sjældent – men affektionsværdien er ubetalelig!

Hvis du også ligger inde med en historie om et klenodie af et album, som er sjældent og som du bare MÅTTE eje, så meld dig gerne på banen – og hav en god Record Store Day, hvad enten du hylder konceptet eller hader det som pesten. Under alle omstændigheder, skal vi sætte pris på, at pladeforretningerne er her – nye kommer hele tiden til – og vinylen snurrer i de små hjem verden over.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s