Kompagniet Holm

Jeg løber! No shit Sherlock – jeg løber. Det  må være den officielle og rigtige betegnelse, selvom det nok mere er en rask lunten, der af og til grænser til en kapgang. Atletisk bliver jeg aldrig og det kan være noget af en kamp, at få rullet mit næsten to meter tunge korpus ud på fortovets fliser, for ukritisk at sætte kurset mod et fiktivt punkt, og bare løbe afsted.

Men jeg gør det – af og til sker det også, at det er med den største glæde – selvom glæden helt klar er himmelstormende størst, når jeg igen er nået retur til udgangsmålet. Jeg har i smug løbet let og uelegant i nogle år – gennemførte et halv-marathon i 2014 – som jeg ved Gud stadig kan leve højt på! Tiden var ikke prangende – langt over to timer, men jeg gennemførte og løb i mål!

Er jeg blevet bidt af det? Nok langt fra – og der kan gå uger og måneder inden jeg kommer ud på en tur. Men af og til, rammer jeg en stime af løbeture, og kan se på min løbeapp, at jeg stille og roligt drister mig ud på ture, der går fra 3-4-5 kilometer – og på et tidspunkt kommer jeg også ude på ture over de 5 km – og jeg gør det af flere forskellige årsager: tabe et par gram, klare hjernen, prøve at være lidt sund, styrke kredsløb, etc.

De første par ture jeg tog, havde jeg musik i ørene. Det droppede jeg hurtigt, for jeg ville prøve at følge min rytme, åndedræt og lytte til fuglenes pludren. Men fra i dag er det slut. Jeg overbeviste mig selv, mit i læsningen af Weekendavisen, at jeg skulle have noget møgfed musik i ørene, og så bare løbe afsted. Det resulterede i den bedste tid på 5 km – i mit tilfælde under 30 minutter.

Musikken skal tilskrives denne personlige rekord, så playlisten skal foreviges og løbende udvides med sange fra de kommende ture – rekorder eller ej. Og så vil jeg prøve at sætte fokus på en af de sange, som vilkårligt dukker op fra min playlist af favoritnumre og dumper ind i mit løbetempo. I dag nåede jeg at høre:

Vetiver – ‘Stranger Still’
Palace – ‘Bitter’
Jackson C. Frank – ‘Blues Run The Game’
S!vas – ‘d.a.u.d.a.’
Four Tet – ‘Morning Side’

FOUR TET – ‘Morning Side’.
Et 20 minutter langt nummer, kreeret i Four Tet’s tradition for britiske elektronisk musik, men bygget op i en tranceskabende fortælling, som de indiske raga-mestre så lyrisk kaster sig ud i, på deres sitarer.

Åbningsbeatet er nærmest naivt og i mine ører lyder det som om det er hentet fra den tidlige elektroniske tidsalder fra 80’erne. Men efter et par takter, spreder der sig varme lydflader og så rammer det næsten drømmende sample af Lata Mangeshkar’s yndige stemme. Skingert og kradsende i toppen af sin lyd, men med en usvigelig dejlig melodi, som bliver repeteret i mange minutter.

Undervejs bygger Four Tet flere flader på musikken, for at defragmentere nummeret, når vi rammer de 9 minutter. Vokalen forsvinder, uregerlige blip blop lyde tager over, og hvis ikke det var for det konstante beat der forsætter i baggrunden, ville nummeret falde fra hinanden.

Men det bliver bygget op igen – som fra starten af nummeret, og så tager vi hele herligheden en gang til. Lata Mangeshkar er i dag en ældre dame. Der står 1929 på hendes dåbsattest, mens antallet af sange hun har sunget og været med på, står til kæmpe diskussion. Hun har været aktiv foran mikrofonen siden 1942, og for det meste være involveret i indspilninger til tonsvis af film.

Guiness Rekordbog har tidligere haft Lata Mangeshkar listet som den artist der har indspillet flest sange – noget i retning af 25.000 fra 40’erne til 70’erne. Andre artister har erklæret, at de har sunget væsentlig flere og Mangeshkar støtter har med årene svaret igen, og påstået at Mangeshkar op til 90’erne har medvirket på over 50.000 sange. Selv er hun mere kølig, og går vidst ikke videre meget op i rekorder – hun har ikke selv styr på, hvor mange sange hun har indspillet.

Men her er hun foreviget i smukt selskab med Four Tet – ‘Morning Side’.

 https://open.spotify.com/user/1163527359/playlist/4DfKIwlFXHbyhmqNaC4Iaf