TOP SPOT 2017 – Omar Souleyman

Omar-Souleyman-1.jpg

I sidste weekend blev der, for Gud ved hvilken gang, afholdt SPOT festival i Aarhus. Jeg fik mange fede oplevelser med hjem – blandt andet Boundaries, Shiny Darkly, en flok Karrierekanon-navne, Kellermensch og Yung. Men to ting stod ud, fra årets festival, som jeg har besøgt hvert år siden 1998 – det kalder iøvrigt på et jubilæums arrangement næste år.

Et af højdepunkterne, var Aarhus Volumes festivalområde, mellem SAS Radisson og Godsbanen. Lille og kompakt, men havde hvad det skulle, i forhold til at skabe en traditionel festival stemning. Scene, boder, små afkroge hvor man kunne mødes, drikke øl, udveksle ryger og høre musik i det fjerne, fra bandet på scenen. Genialt på alle måder.

18426737_10154618867322749_29361303_o

Fra Syrien med kærlighed og fest.
Det andet, og største, for mig i år, var Ridehuset og koncerten med Omar Souleyman. Souleyman udspringer af en typisk syrisk musiktradition, som bryllupsanger – og setup’et var pænt simpelt. Hassan kontrollerede keyboard med beat og toner, alt imens Omar Souleyman selv, iført kjortel, solbriller og tørklæde, gik fra den ene side af scenen til den anden, halvt syngende, halvt klappende.

Jeg har aldrig set Ridehuset pyntet så fint op – og spillestedet udgjorde den flotteste scene på SPOT, nogensiden. Ægte tæpper på gulvene, store hvide sejl spændt op under loftet, og flankeret med lyskæder, plateauer og boder fordels rundt omkring i rummet. Hele setup’et var sat i værk af den meget ambitiøse og entusiastiske gruppe bag festivalen ‘Roots & Hybrid’ og ‘Det Turkise Telt’ – sidstnævnte kåret som Årets Spillested ved Danish World Music Awards i 2015.

unnamed (1)
Evrim og Johannes fra Det Turkise Telt / Roots and Hybrid

Historier fra en vild aften i Ridehuset
To af de sympatiske kræfter bag Roots & Hybrid, booker Evrim og projektleder Johannes, fortæller her om nogle af oplevelserne omkring koncerten med Omar Souleyman og lidt om Roots & Hybrid generelt. Det er spændende læsning – og kan give andre entreprenører og koncertarrangører fornyet energi og benzin.

Hvor stort var det for jer, at få booket Omar Souleyman?

Evrim: Bookingen af Omar Souleyman har været kæmpestort for os. Den hype og interesse der følger med Omar, er noget vi aldrig har oplevet før når vi har haft booket bands. Det har nærmest været helt overvældende. MEN jeg synes man skal huske, at vi på vores program havde en helt masse acts, der på sin vis er mere kunstneriske udfoldende end ham.

Det har taget mange timers overvejelser ift. om det er det rigtige navn, at sætte på programmet, fordi at han på nogle områder adskiller sig fra vores musikprofil “Roots&Hybrid” idet hans musik er meget “roots”. Hybrid-elementet skulle i højere grad være iscenesættelsen af ham i et eksperimenterende koncertrum. Det følte jeg vi nåede rigtig godt i mål med, i kraft af vores  indretning med bl18452000_10154618867227749_20167551_o.a. live-visuals på old-school overheadprojektorer.

Med bookingen af Omar følger også nogle forventninger for fremtiden. Indenfor den musikprofil vi arbejder med, kan det være svært at booke navne der fylder Ridehuset (max kapacitet på 750) + får flere hundrede mennesker til at stå i kø udenfor. Så vi glæder os til offentliggøre de næste års headliners. Jeg er nemlig blevet sikker på, at vi med bookingen af Omar har indprintet os i folks og branchens bevidsthed. Vi har vokseværk, så folk skal holde øje med os i fremtiden – Roots&Hybrid-potentialet er kæmpe stort.

Var der nogle detaljer omkring koncerten, som overraskede jer? 

Johannes: Aftenen før, til BaBa Zula, var vi nødt til at opholde gæster i døren for en kort stund, så i løbet af lørdagen var vi helt overbeviste om, at vi ville nå max-kapacitet til Omar koncerten. Som du også selv ved, var der virkelig mange mennesker ude foran – selvom jeg havde regnet med kø var det alligevel ret vanvittigt. Ikke nok med at køen til at starte med var lang, men det var også et enormt vedholdende publikum, som insisterede på at de altså skulle ind og se Omar.

Der var jo en masse andre gode koncerter på samme tid, som man kunne tage til, men selv 30 minutter inde i koncerten løb folk op foran scenen så snart de fik foden indenfor. Derudover modtog vi flere opkald i løbet af dagen fra folk som ville høre hvordan man sikrede sig billetter til Omar – i det hele taget var hypen større end jeg i første omgang lige havde troet.

Evrim: Tidligere har flere af vores headliners i det turkise telt, været set-ups med rigtig mange instrumenter, så på den måde er det jo sjovt og væsentligt anderledes, at have et act som Omar som kommer med dette set-up. Hasan Jamo kommer med hans to keyboards, og mangler kun ifølge rideren et double keyboardstand. Mens Omar blot skal have en trådløs mikrofon + strygebræt og strygejern til backstage.

Men det der nok overraskede mig mest var hvor dygtig og professionel Omars manager Mina Tosti var. Mina har styr på alt. Fra aftensmaden, til soundchecket af mikrofonen, til at hun fik arrangeret at købe et keyboardstativ fra Ålborg så den stod klar til dem på hotellet. Omar og Hassan foretrak bare at blive på hotellet under deres ophold i Århus, og sagde i øvrigt ikke så meget andet.

18452309_10154618867352749_18028024_o.jpg

Fik i talt med Omar S inden koncerten? 

Johannes: Omar taler for det første ikke engelsk og for det andet er han heller ikke interesseret i at tale med folk fra musikindustrien. Han hilser høfligt og et smil er muligt at fremkalde i enkelte tilfælde, men i det store hele er han ret stille og meget privat så snart han ikke er på scenen. Jeg hentede Omar, Mina Tosti (manager) og Hassan (keyboard) i lufthavnen i en stor minibus, og vi nåede nærmest ikke at komme ud af lufthavnsterminalen før én kom løbende og ville have en selfie sammen med civilklædte Omar – vildt nok!

Meget sigende for hvem der “styrer” showet var det Mina, som havde check på tingene, satte sig på forsædet og som jeg snakkede med hele vejen nærmest uafbrudt. Hassan bar rundt på bagagen og satte sig midt i minibussen, mens Omar var placeret helt bagerst – begge sagde de ingenting overhovedet på hele turen. Selvom en manager selvfølgelig er med for at have styr på alt det praktiske medvidere kan man tydeligt fornemme, at Mina Tosti bærer en stor del af ansvaret og arbejdet med actet “Omar Souleyman”.

Som jeg forstod på hende er hun bla. også meget inde over produktioner, udgivelser, musikvideoer med videre. I forlængelse heraf styrer hun også med ret hård hånd i hvilket omfang der må laves interviews, optages videoer eller tages billeder af ham.

Indfriede Omar forventningerne?

Evrim: Omar indfriede forventningerne i stor grad. Vi havde, som sagt, max kapacitet og flere folk ventende udenfor. Vi havde store forventninger inden, men man må sige, at han leverer. Man ved på sin vis, hvad man får. Selvom det lyder negativt, er det det ikke. Det er et jo fedt at kunne booke et navn, som ved kan indfri forventningerne.

Har i mod på at lave mere Roots&Hybrid?

Evrim: Vi har fucking meget mod på mere. Man kan sige vi allerede fortsætter til August/September med “det turkise telt”, hvor vi trækker tempoet lidt ned og giver folk mulighed for at være i det her helt specielle rum hvor alle er i øjenhøjde. Det turkise telt har en helt smuk samlende effekt i Aarhus, hvor vi oplever at mennesker trives i mødet med det ukendte. Og folk kan sidde og snakke om vind og vejr over en kop te eller palæstinensisk øl.

Samtidig med at der om aftenen stadig vil være mødet mellem de unge hipstere og første generationsindvandrerne, som mødes i en smuk symbiose af dans og musik. Vi har de seneste 3-4 år arbejdet med dette “Roots&Hybrid-begreb”, som en redefinition af “world-musikken” i det turkise telt, så dette 2017-år med vores to arrangementer, er kulminationen er flere års finpudsning af begrebet.

Det vi kan i det turkise telt og Roots&Hybrid festivalen, er at vise hvor organisk begreber som roots, world, folk er. Vi præsenterer jo nutidig folkemusik. Men tankerne går allerede også allerede på Roots&Hybrid 2018. Vi føler at vi i SPOT festivalen, har fundet en samarbejdspartner som giver utrolig meget mening på mange niveauer. SPOT er måske det tidspunkt i landet (hvis ikke norden), hvor folk er mest nysgerrige på at høre ny musik og få nye koncertoplevelser. Og det er det vi kan.

18493140_10154618867277749_1894614536_o

Roots&Hybrid konceptet har så meget potentiale, og vi har kun taget de første små skridt i år. Hvad end fremtiden bringer kan det kun være interessant. Roots&Hybrid er nemlig en profil, som er dækkende for hvordan verdenen ser ud idag. Vi har alle forskellige rødder, men i specielle hybrider kan vi nyde og elske vores rødders forskelligheder.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s