On the Northside of life

IMG_2671
Sammen med 6000 Northsiders på ‘Red Stage’. Foto: Anna Marín Schram

Så indtraf den. Stille og roligt, snigende som et usynlig og hæsligt lille insekt, i de første formiddagstimer denne mandag. Festival-bluesen! Den er sikker hver gang, ligegyldigt om det har været Gutter Island, Roskilde eller i dette tilfælde, Northside, som jeg vågner op efter.

I mit tilfælde var det fire dage i Northside’s tjeneste. Torsdag aften, spillede min kollega Camilla Jane Lea fra P6 BEAT og jeg, nogle timers god blandet musik på byens fine klub, HeadQuaters, alt imens små 600 mennesker kom forbi, for at få sat Northside armbånd på deres håndled, og dermed være helt klar til tre dages fest i Aarhus.

Fredag gik det løs på ‘Red Stage’, hvor Camilla og jeg for tredie år i træk havde fornøjelsen af at præsentere 13 bands for publikum. Primært danske navne, fra de stilsikre popnavne som Off Bloom og Saveus, over de mere alternative og mørke, som Chinah og Sort Sol, feststemte WhoMadeWho og et par solide navne, der dyrker den danske lyrik til perfektion – Bisse og Katinka.

Fra scenen oplevede vi dette hjørne på Northside, som må være festivalens hyggeligste. Området kan indeholde 6-8000 mennesker – det var der ofte, og generelt en enestående opbakning fra publikum, til den danske musik. Måske et meget godt billede på, hvorfor den danske musik i disse år, har det rigtig godt. Musikken ER god, og der ER publikum, som er nysgerrig og gerne vil opleve de mange varierede danske navne!

Og der var mange, næsten åndeløse, oplevelser, som i visse publikumers øjne vil være dem, der trækker ligeså store overskrifter som Frank Ocean, Helmig og Radiohead, som udgjorde trekløveret af hovednavne på de store scener. Bisse er en performer af Guds nåde og har et suverænt band bag sig. En artist, som mange har nogle udfordringer med at lytte til på plade, men som alle vil få en unik nydelse af at opleve live. Indbegrebet af, hvad et liveband skal kunne levere, udover at spille de gode sange, spille dem sikkert og udvise en eller anden form for overskud. Bisse smiler, råber, synger til publikum, som om han vil henvende sig til hver og en på pladsen – og når man står foran scenen, er det bare om at holde øjnene på scenen, for man ved aldrig hvor man har ham.

I løbet af dagene, har der været kritik af Northside, for at pladsen er for trang i forhold til at der i år har været 40000 mennesker. Det kan det måske være noget om, og når regnen står ned i stænger, når man skøjter rundt i centimeter høj spejlglat mudder, med en ustoppelig regn, der høvler ned fra oven, så kan det være svært at opretholde det gode festivalhumør. Det bliver nærmest en kamp om at overleve den næste time på festivalen.
Jeg har ikke oplevet det helt så kraftigt, fordi jeg, som arbejdende på festivalen, har haft lidt mere trygge og tørre forhold – så selvom jeg også har sejlet rundt hvor himlen åbnede sig, har jeg ikke været helt lige så presset, som jeg kan fornemme andre har.

Der var mange mennesker alle dage – også fredag, da Frank Ocean med 35 minutters forsinkelse og 3-4 aflyste festivaljobs bag sig, gik på scenen og gav sin første koncert i noget der minder om 3 år. Men det var først da jeg tidlig lørdag morgen kom hjem, og der blev sat Frank Ocean’s ‘Lost’ på anlægget, at jeg kunne mærke at jeg havde hørt ham den aften.
Lyden var spændende til koncerten – 7.1 surround og der kom effekter, kor og akkorder fra flere forskellige hjørner af festivalpladsen. Det har jeg aldrig oplevet før – og det gav en virkelig fed effekt. Et andet lyspunkt var, at Frank rent faktisk var klar til at komme på scenen, havde været nervøs men havde også glædet sig.

Der var sat en lang catwalk på den store scene – så Ocean kunne stå ude blandt publikum – næsten så man kunne nå ham. Det var også den illusion man måtte hænge sin hat på – for det var svært at høre ham – og ikke mindst mærke ham. Han kom gående med høreværn på, kiggende konstant ned i jorden, helt inde i sin egen perfektionistiske vokalverden – hvor han synger som en drøm. Vild stemme, sindsyg teknik. Men når han træder ud i et kæmpe rum med 30000 mennesker, og står helt ude blandt folk, vil jeg mene, at man gerne må kigge op, og erstatte høreværn med in-ear, som så mange andre – så han i det mindste ville kunne høre, føle og mærke publikum. På forhånd meldte han sig ud af koncerten, selvom det var ham der skulle udføre den – og jeg har respekt for, hvis det er sådan en Frank Ocean koncert skal være – men det passede ikke til mine forventinger for en fredagsfest på en festival.

Prodigy har jeg ikke oplevet i mange år – ikke siden 90’erne, og fra første flænsende synth-tone, tog bandet hele Northside på en tur 20-25 år tilbage i tiden – til dengang hvor Prodigy opfandt det skidt, som med ‘Smack My Bitch Up’, ‘Firestarter’ og ‘Voodoo People’ strøg til tops på hitlisterne. Til koncerten strøg den voldsomme feststemning helt ud til bagerste række, og man fik en følelse af, at dette band ville kunne spille for langt flere mennesker, end det der stod foran scenen – og stadig få ALLE med. Det var en tur tilbage til 90’erne og den lørdag aften tog bandet alt andet ud.

Efterfølgende var der dømt dommedags-drømme hos Sort Sol – et af DK’s mest erfarende rockbands, anført af en stilet Steen Jørgensen i front og med guitaristerne Manoj Ramdas og Lars Top-Galia, som vilde personligheder på scenen – som serverede en lang række Sort Sol klassikere og sange fra deres seneste ‘Stor Langsom Stjerne’. Jeg må lige indskyde en undskyldning af dimensioner – da jeg efterfølgende fik nævn at Knud Odde sat bag ved trommerne på scenen, fremfor Tomas Ortved. Den tager jeg på mig, og kan måske bare undskylde det med, at jeg var sendt helt afsted i næsegrus beundring over bandets vanvittige afslutning af koncerten, at de lengedariske musikere der er, og har været, med i bandet, væltede rundt som mikado-pinde der rammer et rustikt spisebord i mit inderste.

Mange hørte Helmig – måske hele Aarhus og alle de andre, der var rejst til Northside. Selvfølgelig skal sådan en som Helmig have en plads på en af landets største festivaler – den rummer så meget musik, som gør, at der er plads til alle. Hørte det ikke selv, men forstod, at når selv det mest inkarnerede musikkritiske publikum efter koncerten render rundt og er blevet hæs til ugenkendelighed, så har det været én stor fællessangsfest!

Helmig optrådte i tørvejr – og da regnen indtraf, gik Radiohead på scenen. For undertegende, det ultimative hovednavn! Det var ligeså godt, som det var vådt – og jeg blev gennemblødt, på trods af regntøj. Med fedt lys og en setliste, hvor vi blev dyppet ned i de fleste album som Radiohead har smidt på gaden siden 90’erne, var bandet på scenen veloplagt – som man kun kan forvente, af et band der dyrker musikken, og nærmest har sat nye standarder for hvad et rockband kan kaste sig ud ud i, siden udgivelsen af ‘OK Computer’. For mig, var der ingen overraskelser – og det havde jeg heller ikke forestillet mig – så det var helt som det skulle være. Vi fik gode numre, både de sikre og de lidt mere skæve – og selvom regnen’s trommen på regnhætten af og til kæmpede med lyden fra scenen, virkede det som om publikum var rullet ind i den magiske Radiohead-verden.

Så nu er det mandag – det regner stadig i så byger og tænker på alle de, for hvem festivalen ikke er slut endnu. De mange, der rydder op efter os alle, alle de, der pakker ned og dem der kan se frem til at rykke videre på de næste festivaler, der kommer som perler på en snor hen over hele sommeren – Copenhell, Roskilde, Haven, etc.
Northside var en fornøjelse – bla. pga. alle de frivillige og de hårdt arbejdende folk, der sørgede for nogle gode rammer – og som har knoklet i regnen, for at holde sammen på festivalen for os andre. Håber også, at de fik lidt af den gode stemning.

God festival sommer – næste stop for mig, er Copenhell.

 

One thought on “On the Northside of life

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s