Center For Podcasting

D191119B-1893-4894-AD34-5E67283AB0F2

Egentlig er det relativt nemt at lave en podcast. Et optageudstyr, som kan købes relativt billigt og er nemt at have med sig rundt. Et simpelt redigeringsprogram og en internetforbindelse.

Men hvordan kommer man egentlig i gang med en podcast? Hvordan finder man en god idé? Hvordan fører man den ud i livet? Hvem skal man tale med? Er der penge i sådan en produktion? Hvordan får man fat i sine lyttere? Organisationen Center For Podcasting prøver at skabe et fælles fundament, hvor du, som uprøvet eller erfaren podcaster, kan få svar på den slags spørgsmål.

Mandag d. 22/10 i år, afholdte Center For Podcasting deres første møde af denne slags i Aarhus. Organisationen har indtil videre haft rod i København. Men Aarhus-podcasteren Andrew Davidson er kommet med som bestyrelsesmedlem – og det er oplagt, er der også kommer til at være nogle aktiviteter for podcastere i 8000 (og omegn). Andrew er blandt andet en bærende figur i musik-podcasten ‘Indbegrebet Af…’.

73954C0B-3543-423C-912E-A6A142CB9D53
Andrew Davidson – Center for Podcasting

Et af de grundlæggende spørgsmål på Center For Podcasting mødet på Lynfabrikken i Aarhus, var ‘Hvad skal Center For Podcasting i Aarhus’. Spørgsmålet blev sat i hovedet på de ca. 30 mennesker, der var mødt op – hvad der kunne være i lokalet – og selvom, der ikke blev svaret direkte på dét spørgsmål, synes jeg at det er indlysende.

Center For Podcasting skal samle den energi der er blandt podcastere. Hvadenten man har lavet podcasts i flere år eller stadig har sin første til gode, vil der altid være spørgsmål, som man kan få svar på i en større gruppe. Spare med hinanden. Tale idéer op eller skyde dem ned. Få samarbejder til at opstå eller finde ud af, hvordan man gør det bedst på egne ben. For selvom der er mange mennesker, at tage fat i, i København, gemmer der sig historier gemt i alle egne af verden – inklusiv i Aarhus. Derfor er det oplagt, at der sådan et sted, som laver nogle arrangementer og samlingspunkter, hvor idéerne kan få frit løb og hvor man kan få netværket i stor stil!

FE4DB89E-C339-4DE7-93EB-D357FDE3D257
Podcastere med lyttende ører

Jeg blev inviteret med på jomfrurejsen, ved at fortælle om min baggrund i radioverdenen. Podcast og radio har en del tilfælles – men det er alligevel så langt fra hinanden. Den radio, som jeg producerer ugentlig til P6 BEAT, er flow-radio i et eller andet omfang. Sendefladen er fyldt med musik, små historier, beskeder fra lyttere, etc. Podcast kan aldrig komme til at fungere på samme måde. Fremfor flow er der plads til fordybelse og nørdefaktoren kan være pæn høj.

En februar-eftermiddag i 1993, trådte jeg ind ad DRs’ døre for første gang. Jeg skulle lige have fri fra Handelsskolen i Fr.sund – hvorfor jeg gik dér, husker jeg stadig ikke og jeg kan stadig ikke lægge to og to sammen. Men dér mødte jeg en fyr fra en lokalradio i Fr.værk, som inviterede mig i studiet med nogle af mine heavy metal plader. Senere dannede jeg par med en anden ven, på en radio i Skibby – inden jeg tog S-toget til København og ramte Radiohuset på Rosenørns Allé. Tiden var en anden – men princippet det samme.

Dér har jeg lært håndværket, at lave radio. Mest musik radio. Jeg har efterfølgende lavet podcasts. Dels for DR, men også i selskab med Aarhus Echo og ROSA – og håndværket kan jeg bruge. Men opbygningen af podcasts er noget helt anderledes end musikradio. Jeg har ingen musik, som jeg skal tale op til – eller som jeg kan smække på, når jeg ikke har mere at fortælle. Til gengæld er der gæster, som man kan snakke med – hvilket skaber en ganske anderledes dynamik – og som kan gøre podcasting levende på en anden måde.

Tak for invitationen til arrangementet og jeg er glad for, hvis min erfaringer på radioområdet kan være med til at inspirere en flok spirende podcastere, så er missionen med det første Center For Podcasting-møde i Aarhus fuldført.

271B0903-6805-4071-AE01-49DFE83FC53A
Vildt nok at disse mennesker blev siddende og lyttede til lange historier fra gamle dage og mine erfaringer fra radio og podcast-verden.

Billeder er taget af Anders Vorup.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s