En sidste weekend

62137421_429787987854401_3224842538837868544_n
Fredag d. 20/12-19 bliver sidste udgave af ‘Weekend med Carsten Holm’ sendt. Billedet er taget af Søren Lynggaard Andersen under årets Northside festival. I baggrunden ses kollega Camilla Jane Lea.

Efter tre år med programmet ‘Weekend med Carsten Holm’, lukker det stille og roligt ned, lige inden vi rammer julen 2019.

Det har været tre lærerige og fede år i selskab med P6 BEAT’s lyttere og en lang række primært danske artister, der har været forbi mikrofonen lørdag efter lørdag. Jeg holder meget af, at høre historierne fra de danske landeveje og de koncerter, som P6 BEAT’s lyttere har oplevet.

I tidsrummet mellem 10-12, har der fredag været et relativt højt tempo – som opvarmning til weekenden. Lørdag har båret præg af gæster i studiet – og søndagene har været strippet for hastighed.

nils-frahm-by-alexander-schneider_02
Nils Frahm. Hyppig gæst med sine toner om søndagen på P6 BEAT. (c) ALEXANDER SCHNEIDER

Alle tre typer udsendelser, har været fede at lave. Men især den store tunge søndagsudgave har været et særligt ståsted. Dér har P6 BEAT fået lov til at lyde lidt anderledes, end på andre tidspunkter – til nogles store frustration – og andres nydelse.

Oprindelig blev tonen til søndag morgen lagt, efter en nat i byen før første udsendelse. Det var liiiidt stramt, at sidde med direkte fra kl. 10 morgenen efter. Jeg havde i alle fald ikke lyst til at fyre den af med storladen rockmusik eller alternativt pop. Så det blev stedet, hvor navne som Lo Moon, Nils Frahm og Warhaus er blevet fremelsket – og imellem de få ‘tag dig nu sammen og vågn’ beskeder, er der kommet tilkendegivelser om, at musikken har hjulpet lyttere igennem dagen.

maxresdefault
Martin Devoldere fra belgiske Warhaus i solo-action (billede fra video).

Så det er bittersødt, at skulle sige farvel og ‘træk vejret’ en sidste gang på søndag, når kl. slår middag – for P6 BEAT’s lyttere er bare godt selskab. Alle de, der lytter med søndag efter søndag. Sender de klassiske billeder af deres morgenbord, baghave eller kaffekoppen med Underbergflasken. Men også de, der har lyttet med for første gang og er blevet hængende.

Nu får jeg mine søndage morgener tilbage, som jeg ikke skal dele med de, der har tændt radioen. Med andre ord – du slipper for mine tømmermænd. Det gælder også mit svingende morgenhumør om lørdagen. Og en skinger stemning af overgearethed om fredagen.

I kommende weekend er der udsendelser som der plejer fredag, lørdag og søndag.

Sidste ‘Weekend med CH’ bliver sendt direkte d. 20/12-19 kl. 10-12, fra Badstuerock i Aarhus. Kom forbi eller lyt med hvis du kan.

I 2020 vil jeg stadig sende på P6 BEAT! Info følger.

Tak for at have lukket mig ind i dine højtaler i de sidste tre års weekendmorgener.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s