Kunsten at afmontere det svære

kaads-pressefoto

Jonas Schmidt stod en tidlig morgen i sin lejlighed i København. Han var netop vendt hjem efter en koncert et sted i Tyskland. Det hele er tåget, når han tænker tilbage på dagene omkring den situation, som han dog stadig kan se klart for sig.

Han holder sig for ørene og prøver at finde et sted i sin krop og sjæl, som han ved er der. Men han finder det vidst ikke – i stedet får han forvildet sig i seng og sover lidt.

Da han vågner, taber han sin krop.

Jonas fik en depression. Han blev hjulpet igennem af familie, venner og en psykolog som han fik anbefalet af et familiemedlem. Han kæmpede sig igennem et forløb, hvor han var låst fast til sin seng, ude af stand til at gå i bad, tage tøj på eller være i rum med andre. Han havde ikke lyst.

341187-h1000
Jonas Schmidt tilbage i front for Blaue Blume. Her på Hotel Cecil i København, februar 2020. Billede lånt fra Gaffa billedegalleri fra samme koncert. Foto: Rod Clemen.

Men i dag er lysten vendt tilbage. Sygdommen er kommet på afstand og han er tilbage i front for bandet Blaue Blume. Samtidig har han besluttet sig for at fortælle om sin sygdom og om hvordan han kom tilbage – hvilket han gør i podcasten ‘Kunsten at afmontere det svære’.

‘Det svære’ er at tale om det, der er privat, måske pinligt og formegentlig ikke noget for omverdens øjne og ører. Og så alligevel – for det er vigtigt at tale om det svære, så andre kan forstå hvad personer, der går igennem kriser i livet, tænker, føler og har brug for.

Man kan som oftest ikke se, at en person lider af en psykisk sygdom og det virker nærliggende at give et klap på skulderen og sige ‘op med humøret’, hvis man som rask, står overfor et menneske, der gennemgår svære psykiske tilstande. Det hjælper bare ikke.

I en række samtaler med udvalgte musikere på den danske musikscene, taler vi om nogle af de dilemmaer, som de har været ude for – i større eller mindre grad. Dette er de to første episoder.

Kim og Becca 2
Rebecca Lou Armstrong og Kim Song Sternkopf. Foto: Trine Ulrich

Jonas Schmidt taler med Kira Skov, der tilbage i 2016 pludselig mistede sin mand. Kira har efterfølgende været åben omkring hendes tab, blandt andet fordi hun ville tage ejerskab på ‘historien om en rockmusikers død’, inden den blev blæst urealistisk op i medierne. Men også fordi det hjælper at tale om det svære. Det hjælper samtidig at lytte.

Rebecca Lou Armstrong fra Rebecca Lou og Kim Song Sternkopf, der står i front for Møl, taler om hvordan stress og angst kan påvirke deres virke som musikere. Men vigtigst af alt, fortæller de om hvordan de forbereder sig selv og deres bandkammerater, inden de tager afsted på turne, ned igennem Europa i 14 dage.

I kommede afsnit kan du møde musikerne Marie Fjelsted og Silas Bjerregaard samt de to managere Jakob Sørensen og Stefan Facius, der samarbejder med musikerne. Derudover er der samtaler med et par repræsentanter fra fagforbund, a-kasse og en bandcoach, der alle kommenterer på hvordan mulighederne for hjælp er. På alle måder – praktisk og psykisk.

Seriens to første afsnit finder du her eller hvor du fanger dine podcasts.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s