Sunday Series #1

bål

Jeg synes at jeg savner det. Søndage morgerner i radioen. Ikke fordi tidspunktet er en åbenbaring for menneskeheden og for min døgnrytme – men fordi stemningen der var i de tre år, hvor jeg lavede ‘Weekend med CH’ på P6 BEAT, kunne ramme noget særligt lytterne og musikken imellem.

Et helt igennem roligt tempo i musikkens rytmer. En lomme til eftertanke og til at være. Beskeder fra de lyttende ører om det udsyn der var, sådan en søndag morgen. Beskrivelser og billeder af vindueskarme med et lys. En dør, der stod på klem til verden udenfor. Et øjeblikmotiv af en åben himmel med nøgne trætoppe i horisonten.

I de uger der er gået, fra jeg sendte min sidste udsendelse ved årsskiftet 2019/2020, har jeg gang på gang lyttet til sange og tænkt ‘dén skal jeg spille på søndag’ og ærgret mig over tanken, at jeg ikke kan gøre det. Dele dén sang med dig. Atmosfæren og stemningen.

Så nu må jeg igang med ‘Sunday Series’. En samling af en times musik, der er balsam for sjælen og bor i den del af din hjerne, hvor der skabes ro. Lyt med på Spotify eller dette gammeldags mixtape.

Sunday Series #1:

Four Tet – ‘4T Recordings’.
Et smukt stykke hvor tiden går i stå. En tung drone ligger under fuglesang og et sample med en pitched stemme, der skaber ret så vidunderlige toner gemt væk i klange. Tracket findes på Four Tet’s seneste album ‘Sixteen Oceans’ og bag titlen gemmer sig det kunstnernavn, som Four Tet benyttede sig af, da han i 1997 var 20 år. Four Tet hedder også Kieran Hebden

When Saints Go Machine – ‘I Don’t Tell’.
Der er ikke gået en dag i de sidste måneder, hvor jeg ikke har lyttet til et nummer fra WSGM’s album ‘So Deep’. Det tog mig et stykke tid, før jeg fandt mig tilrette på pladen, men det er med længder det bedste album fra deres hånd. Nikolai Vonsilds vilde vokal kører over et klaver med synthflader der kunne passe til soundtracket til ‘Stranger Things’.

Jon Hopkins – ‘Immunity’.
Ligesom Four Tet mestrer Jon Hopkins også at lave pumpede techno tracks og stykker med musik, hvor åndedragene er længere end normalt. En af mine favoritter er albummet ‘Diamond Mind’ han lavede med den skotske sanger King Creosote – og på denne hjemsøgende søndags klassiker ‘Immunity’ er King Creosote med på vokal et godt stykke inde i det ni minutter lange track.

Bibio – ‘Haikuesque’ WXAXRXP session.
Tre linjer. Fem ord i første linje. Syv i anden linje. Fem igen i den sidste. 17 stavelser i alt. Bibio rammer ikke den formel, men der er en vis haiku-stemning over dette vokaltrack med flotte andenstemmer. ‘Rocking chair is still without a rocker. But it’s stille a chair’. Musikselskabet WARP har samlet en række af deres artisters radio-sessions på en imponerende 10 x 12″ vinylbox.

Jóhann Jóhannsson – ‘Flight From The City’.
En verdensklasse komponist, der har en lang række soundtracks på samvittigheden. Islændigen, der også tidligere var en del af Apparat Organ Quartet og har resideret i DK, er desværre ikke blandt os længere. Dette nummer blev introduceret til mig af Henrik Lindstrand i en søndagsudsendelse og jeg er både Jóhann og Henrik evig taknemmelig. Og tak for vægtede tangenter.

Blaue Blume – ‘Rain Rain’.
For et par måneder siden havde jeg dette track i ørene, ved indflyvningen til Oslo. Det var en frostklar dag med åben himmel. Landskabet strakte sig med bjerge i det fjerne og et lille mylder af trafik på landjorden. Blaue Blume sætter stemning til helt særlige øjeblikke og vil være selvskrevet med mange forskellige numre til en søndag morgen.

Jehnny Beth – ‘Flower’.
‘I’m tired. But happy’. Det var det første jeg hørte Jehnny Beth sige fra en scene på Roskilde for år tilbage, da hun stod i front for bandet Savages. De var hypede. Havde travlt. Oplevede hele verden på få sekunder. Beth fuckede up i teksten. Bandet startede forfra. Trætte med glade. Siden har hun manifesteret sig som en konsistent stemme og hendes seneste singler er et KÆMPE lyt værd.

Khruangbin & Leon Bridges – ‘Midnight’.
Det er lummert og delikat. Texas-trioen Khruangbin disker op med, som regel, drevne instrumentale slo-funk og sammen med soulsangeren Leon Bridges, bringer de solskin til selv den mørkeste dag på sangen ‘Midnight’. Pludselig er man lullet ind i et par vokallinjer, der indeholder så meget lys at man bliver blændet. Stille. Roligt. Rigtigt.

King Krule – ‘Airport Antenatal Airplane’.
Unge Archy Marshall laver så udfordrende musik, at ørene hele tiden er sat i højeste alarmberedskab. Man aner ikke hvad der sker rundt om det næste hjørne, når man sætter et nummer på. Hans dybe og forvrængede ryst krænger sig vildt om de stolper af lyd han sætter i jorden, så vi andre har noget at holde fast i. En fryd for det nysgerrige øre. Med vinyludgaven af ‘Man Alive’-albummet medfølger iøvrigt en floppy-disk!

Dustin O’Halloran – ‘An Ending, a Beginning’.
Det er først indenfor de seneste par år, at jeg har fået ørene op for Dustin O’Halloran. Han har lavet scores til flere film, været en del af bandet Dévics, der har udsendt album på Bella Union og er nu også neo-klassisk komponist. ‘An Ending, a Beginning’ er åbningsnummeret til albummet ‘Other Lights’ der udkom i 2019. Aner ikke om det er soundtrack til en film – men fungerer godt til vinden der tager i gardinet ved det åbne vindue. En sløv violin sætter ekstra stemning.

Yuck – ‘Southern Skies’
Britiske Yuck kan lide grunge og shoegaze. Jeg ved ikke om de stadig laver musik – deres seneste album ligger fire år tilbage – men jeg synes jeg husker en ret svedig koncert med dem i starten af 10’erne, et sted i Holland. Måske husker jeg forkert. ‘Southern Skies’ en en hyggelig lille doodlebåret sang, med tempo, rolig stemmeføring og glockenspiel.

Henrik Lindstrand – ‘Campfire’.
Jeg mener at kunne huske de tre danskfødte medlemmer fra Kashmir engang fortælle, at der for alvor kom musikalitet og struktur på deres sangskrivning, da Henrik Lindstrand landede fra Sverige og satte sig ved klaver og alle de andre instrumenter han mestrer. Det her er Henrik, når vi får ham for os selv – og hvor han brillierer ved sit piano.

Ola Szmidt – ‘Rooted’.
Det er utrolig lidt jeg kender til Ola Szmidt, men ‘Rooted’ har fanget mig. Den monotont klippede intro, der ender i et mindre vokalorgie. Jeg tror, at det er Ola selv, der synger, komponerer og producerer. Korrigér mig gerne. York-baseret multi-instrumentalist, der har udsendt musik siden engang i 2017.

Jai Paul – ‘BTSTU’.
Som jeg husker historien om Jai Paul, går den på at han i sin tid har lavet en lang række demoer. Det førte ikke til noget synderligt og han begyndte at have tankerne nogle andre steder. En af vennerne tog en tur rundt i Jai Pauls rodekasse efter et godt stykke tid, fandt dette track frem og postede det. Herefter kom der gang i Jai Pauls kreativitet og karriere. Et hårdt og skrabet beat med tunge synths. Et stille tempofyldt nummer til at komme videre med dagen på.

 

 

4 thoughts on “Sunday Series #1

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s