Sunday Series #4 by HENRIK LINDSTRAND

Henrik Lindstrand
Henrik Lindstrand – pressebillede

Denne udgave af Sunday Series er sat sammen af en mester, der formår at sætte en helt særlig stemning.

Henrik Lindstrand spiller keys, guitar og alt muligt andet i Kashmir – men har i de seneste år udsendt et par album, hvor han bruger sit klaver til lyden, effekterne og klangene i de meget stemningsmættede organiske små værker han laver.

Numre som ‘Vinterviken’, ‘Enghave Lys’ og ‘Vaggvisa’ har jeg spillet ofte om søndagen og Henrik og jeg lavede en særudgave af udsendelse, som handlede om klavermusik. ‘Campfire’ fra det seneste album ‘Lego Builder’s Journey’ (game soundtrack) finder du også på Sunday Series #1.

På denne udgave, vælger Henrik nogle helt fænomenale tracks. En række af de, der vækker genklang hos mig – som Low, Kashmir, Brian Eno og et fedt genhør med I Got You On Tape. Samtidig er der musik med islandske Hildur Guðnadóttir, Benoît Pioulard og Lusine – alle navne, som jeg er glad for at blive introduceret til og hermed også indlemme i Sunday Series.

Henrik Lindstrand har skrevet et par noter til udvalget af sange – der sagtens kan fungere som dit søndags-moment-of-zen.

Du finder Sunday Series #4 som mixtape på Mixcloud.
Du finder Sunday Series #4 by Henrik Lindstrand som playlist på Spotify
Alle Sunday Series ligger på en lang playlist – ligeledes på Spotify.

Jeg har flyttet alle øvrige Sunday Series over på mixcloud. Det er gratis for mig at uploade dér – og da dette er et 100% frivillig og musikbåret projekt, fungerer den detalje bedre for mig. Undskylder for den ulejlighed det måske vil koste de soundcloud-brugere der allerede følger Sunday Series dér.

Nyd denne udgave. Særlig tak til Henrik Lindstrand for at bruge tid på at bidrage til den særlige søndags-stemning. Få kan gøre dette som ham.

Sunday Series #4 by HENRIK LINDSTRAND:

Low- “Fly”

Fra den mesterlige udgivelse Double Negative som har inspireret mig meget siden den udkom. Eminent produktion og hypnotisk sangskrivning.

 

Lusine- “Stones Throw” 
Den amerikanske filmkomponist og elektroniske artist  Jeff Mcllwain
laver dejlige minimalistiske beats på dette herlige nummer.
Nummeret er bygget op med Rhodes som bærende element hvilket

man ikke hører så tit for tiden.

Brian Eno “An Ending (Ascent)”
Gudfadern af ambience Brian Eno er en evig kilde
til inspiration. Her et nummer fra ikoniske Apollo (1983).

Sjælefuldt og melodisk- bliver aldrig træt af dette album.

Mica Levi – “Children”
Jeg fik øjnene op for Mica Levi´s musik da hun blev oscars nomineret
for det smukke og primært strygerbaserede score til filmen “Jackie”.
Minimalistiskt og delikat skrevet. Hun er en alsidig komponist også

kendt som dj og avantgarde popartist.

Jonas Colstrup “Flow”
Min filmkomponist kollega Jonas Colstrup er oprindelig
guitarist men lavede for et par år siden et smukt klaveralbum

den neo-klassiske afdeling.

Benoit Pioulard – “With this, I disappear”
Benoit Pioulard er pseudonymen for lofi-kunstneren Thomas Meluch

fra Michigan. Er vild med hans sound og tilgang til lofi ambience.

Jonny Greenwood – “The Tailor of Fitzrovia”
Jeg har været meget influeret af Jonny Greenwoods filmscores
siden There will be blood. Soundtracket til Phantom Thread er ligesom
de fleste andre af hans scores indspillet med fantastiske London Contemporary
Orchestra som jeg selv havde fornøjelsen at arbejde med sidste år til den kommende

film “Undtagelsen”.

Manu Delago – “Delta Sleep2 (Henrik Lindstrand Rework)
Sidste år lærte jeg Björks østrigske percussionist Manu Delago at kende da
han også er signet hos One Little Indian og vi spillede sammen til et
label-arrangemang i Berlin. Han spurgte mig efterfølgende om jeg ville
lave et rework til albummet Nightliner (Delta Sleep Reworks) som er et konceptalbum

som er meningen man kan sove til. Albummet er næsten 8 timer langt.

Helios- “First dream called ocean”
Sfærisk og kontemplerende dejligt track fra amerikanske
ambient kunstneren Helios aka Keith Kenniff. Mere en tilstand

en et endeligt nummer.

Kashmir – “Blood Beech” 
Åbningstracket fra det sidste album vi udgav med Kashmir i 2013
er en personlig favorit i bagkataloget. Drømmende og meditativt.
Ikke en kommerciel success for bandet men kreativt var det en fantastisk

rejse at lave albummet.

Jónsi,Alex Somers – “Boy 1904”
Overvældende smukt nummer fra albummet Riceboy Sleeps som
Jónsi fra Sigur Ros lavede sammen med Alex Somers i 2009.

Sidste år lavede de en liveturné hvor albummet opførtes i sin helhed.

I got you on tape “Somersault”
Har altid haft en svaghed for Jacob Bellens stemme. Dette
track slutter andet album fra I Got You On Tape fra 2007. Dejligt sloppy

og med et simpelt og hypnotisk orgelspil, jeg synes stadig det holder.

Hildur Gudnadóttir – Bridge of Death
Islandske Hildur Gudnadóttir lavede musikken til Chernobyl
serien. Musikken er delvist optaget i en gammel kærnereaktor.
Hun modtog i år en oscar for sit soundtrack til Joker. For mig er dette
score mere innovativt og unikt. Det er spændende at følge
hendes udvikling som filmkomponist efter at i mange år have været

Johann Johanssons højre hånd.

Henrik Lindstrand – “För den goda viljan”
En af de første natlige kompositioner til “Nattresan” fra sidste år
som blev til i min kælder før jeg fik bygget mit nuværende studie
i Valby. Dedikeret til en gammel ven.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s