Sunday Series #5

IMG_9367

Ugens udvalgte tæller 15 numre i vidt forskellige genrer. Men alle har den rolige og helt naturlige søndags-vibe over sig.

Nye toner fra Nils Frahm, et rework af Gill Scott-Heron samt projektet Søren Lorensen, der er et samarbejde mellem Aqualung og den dansk bosiddende Davide Rossi, der har projekter med Coldplay, The Verve og Goldfrapp på samvittigheden.

Sunday Series #5 finder du sammen med resten af søndags serierne på SPOTIFY.
Sunday Series #5 kan høres seperat her.
Mixtapet er ligeledes på Mixcloud.

Ryuichi Sakamoto – ‘The Revenant – Main Theme’
Jeg genså ‘The Revenant’ for nylig, som er en ret så fantastisk film. Tempoet er langsomt, handlingen er relativ simpel og den er vanvittig flot filmet. Derudover er der et flot lydspor til filmen – udover lydeffekterne. Her kan man tale om, at filmens musikalske tema passer perfekt til stemningen og til billederne – og er lavet af den japanske mester-komponist i samarbejde med tyske alva noto og The Nationals Bryce Dessner.

Nils Frahm – ‘A Shimmer’
Det er ingen hemmelighed, at jeg er meget glad for det mest af Nils Frahms musik. Han laver mange forskellige stemninger – og der hvor jeg synes han er bedst, er i det leje som man finder på det seneste album ‘Empty’, der udkom for et par uger siden. Dér, hvor han sidder ved sit klaver og spiller så sagte som muligt. ‘A Shimmer’ er en lang behagelig rejse.

Gill Scott-Heron – ‘I’m New Here’ – reimagining by Makaya McCraven.
Gill Scott-Heron fik en revival for ti år siden, da han lavede albummet ‘I’m New Here’. Forinden levede han et liv i misbrug, alt imens han stadig lavede plader i perioder – men var i det store hele væk fra musikscenen. Han døde året efter, og oplevede kun en anelse af den anerkendelse han fik i anden runde. Siden er gamle album blevet genoptrykt og hans musik genudgivet i nye indpakninger – som i trommeslageren Makaya McCravens reimagining.

Helado Negro – ‘Running’.
Men et tykt tung og tørt beat på trommer, klaver og en bas, bevæger Helado Negro sig ud på en stille løbetur i morgensolen. Oprindelig kommer Helado ud af en Ecuadorsk familie – og på flere af hans sange og værker, kan man høre den eksotiske inspiration. På ‘Running’ er vi dog nok mere i hans hood, et sted i Brooklyn – en rolig og stille solbeskinnet morgen.

The Avalanches feat. Blood Orange – ‘We Will Always Love You’.
Australske The Avalanches har været lidt af et kultnavn i hip hop kredse. Deres smukke ‘Since I Left You’ har længe været en favorit, som bandet har kunnet opleve vokse rundt om i verden på afstand. Der gik 16 år, fra de udsendte dén sang, til de lavede deres næste album – i 2016. Siden da, har de været noget mere produktive og har udsendt et par singler i år. Denne med børnekor og Blood Orange på vokal.

Sharon Van Etten – ‘Jupiter 4’.
I indieverden var Sharon Van Etten’s album ‘ Remind me tomorrow’ et af de største sidste år. Jeg synes hun er svær at blive klog på og det er ikke alle sange hun laver, der rammer lige plet. Men et dybt tempo starter ‘Jupiter 4’ og stemingen bliver holdt igennem hele sangen.

Amen Dunes – ‘Song to the Siren’.
Jeg har i flere år haft denne sang på en af mine playlister. Oprindelig er det Tim Buckleys kult-track ‘Song to the Siren’, som også i sin oprindelige form kunne figurere på en Sunday Series playlist. Men i denne version, sidder musikeren Amen Dunes og fingerspiller sin guitar, af og til i hidsigt tempo, mens hans markante stemme toner frem fra mørket.

Søren Lorensen – ‘Growing Up Grey in a Black and White World’.
Et projekt, der netop har ramt tjenesterne – lavet af Matt Hales aka Aqualung og Davide Rossi. Violinisten Davide har fortalt mig, at Søren Lorensen er en karakter fra en børnebog, lavet af en engelsk forfatter – men at han selv har mødt flere der hedder Lorensen. Davide bor i København og har en lang række spændende projekter på cv’et – dette er også kommet godt fra land, med albummet ‘Lake Constance’.

Julia Jacklin – ‘Body’.
‘Heading to the city to get my body back’. En linje i denne sang, inden et lille klaverstykke og en shaker I det fjerne tager os igennem et mellemspil. Denne sang er så godt produceret og så flot spillet – udover Julia Jacklin’s stemme og lyrik. En sang om et afbrudt forhold, på baggrund af en kæreste der ryger på et flytoilet – sangen er lavet som om den ikke kan laves anderledes.

Whitney – ‘FTA’
For et par år siden oplevede jeg amerikanske Whitney til en koncert på VoxHall i Aarhus. En af den slags koncerter, hvor der var god stemning på scenen og blandt publikum fra start. Jeg er stadig imponeret over, at sangeren Julien Ehrlich formår at synge så indlevende, når han samtidig sidder midt på scenen – bag trommesættet. Dette er en kort stemningssag – komplet med strygere og det hele – samt ordene ‘Forever Turned Around’.

Alice Boman – ‘Don’t Forget About Me’.
Der er tempo på fra start. En lav hihat, en tæt markant lilletromme og et basspor lægger ud, inden keys og ikke mindst Alice Bomans stemme tager over. Og så falder roen over helt billedet. Alice Boman har udsendt flere EP’er og singler i tidens løb – tidligere på året udkom et regulært debutalbum – hvor ‘Don’t Forget About Me’ gør en flot figur.

Perfume Genius – ‘Valley’.
Perfume Genius har netop udsendt singlerne ‘On the Floor’ og ‘Describe’, der er godt i færd med at sprede sig over nettet. Denne sang er dog hentet fra det lidt ældre album ‘No Shape’ og er så flot lavet. Akustisk guitar og god produktion på Perfume Genius stemme – undervejs udfolder nummeret sig med strygere, klaver og i det hele taget bare god karma.

Nilüfer Yanya – ‘Baby Luv’
Det første jeg tænkte på, da jeg hørte det simple åbner riff på dette track, var Nirvana eller Pixies. Det er også blandt inspirationerne hos Nilüfer Yanya, der for få år siden dukkede op af den engelske indie-muld. En af de gennemgående linjer er ‘Again, again, again – do you like pain?’ og sangen lægger op til at den kan eksplodere i det store rock eller støjhelvede. Men den forbliver underspillet, hvilket jeg godt kan lide.

Arlo Parks – ‘Cola’
Hun har en særlig stemme hende her. Arlo Parks nærmest seljer over rytmerne – og den unge artist er landet på flere ‘One-To-Watch’-lister, inklusiv den altid spændende ‘Sound of …’ lavet af BBC. ‘Cola’ er debutsinglen fra sidste år – et godt sted at starte, når du skal introduceres til Arlo Parks verden.

Sudan Archives – ‘Limitless’.
Amerikanske Brittney Denise Parks er violinist og album debuterede sidste år med albummet ‘Athena’. Hendes verden er jeg ikke så bekendt med endnu – men jeg er ret glad for dette enkle urbane beat og hendes lette poppede vokal. Undervejs er der flotte strygerarrangementer og den fin afslutning på denne uges Sunday Series.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s