Sunday Series #9

IMG_9625

Forleden kom jeg til at tænke på en frase, som jeg altid brugte i søndagens programmer på P6 BEAT. Som en del af den samme indledning til hver udsendelse, sagde jeg ‘at selvom det virker komplet urealistisk, så står verden endnu – langt de fleste steder’.

Men vi er på vej igennem en vild periode, hvor der virker som om verden er gået i stykker – langt de fleste steder. Lande er mere end nogensinde lukkede omkring sig selv og Danmark er delt op i faser.

Nu er der meldinger om at medicinen er på vej. Det samme er nye udbrud af virus. Det er en sær tid vi befinder os i. Håber alle er OK og får det bedste ud af det.

Dette er ugens udvalg af søndags toner.

Du finder playlisten her på Spotify.
Den samlede playliste, med alle Sunday Series finder du også på Spotify.
Mixtape af Sunday Series #9 finder du på Mixcloud.

God søndag.

Kasper Staub – ‘Lent’
Et stille stykke piano med den talentfulde Kasper Staub. Han er en del af Lowly, som har lavet et par fænomenale album – og Kaspers soloprojekt er en lille perle.

Radiohead – ‘Daydreaming’
Kendingsmelodien til søndagens udgave af Weekend med CH. Jeg vidste fra start, at søndagens program skulle have en anden puls end fredag og lørdag – og på Radiohead’s ‘A Moon Shaped Pool’ er der mange rolige øjeblikke at fiske inspirationer fra.

Phosphorescent – ‘You can make me feel bad’
Der er ingen grund til at gemme på en god sanglinje, når man endelig har fundet den. Mathew Houck er manden bag Phosphorescent, og spiller en sprød og underspillet elektrisk guitar, alt i mens den lyse vokal bliver understøttet af en mørk stemme.

Mulatu Astatke – ‘Tezeta (Nostalgia)’
En mester udi Etio-jazz og et legendarisk roligt tema, der er blevet brugt i mange film, serier og reklamer. Det monotone og sejlede tema med saxofon og klaver nulstiller ens ører.

James Vincent McMorrow – ‘Cavalier’
Jeg mødte engang James Vincent McMorrow på gaden i Holland. En ydmyg britisk gentleman-type. Dengang slog han sig på singer/songwriter faget – siden har han eksperimenteret med produktionerne og er havnet i et hav af fede samarbejder. ‘Cavalier’ blev jeg tippet af, at en lytter – og det har siddet hos mig lige siden. Holder meget af opbygningen af nummeret – og vokalen, der udvikler sig markant.

José González – ‘With the ink of a Ghost’ yMusic Version.
Der har altid været noget særligt over denne svenske musiker med de argentiske rødder. Der er ingen der har den lyd, han har kastet sig ud i – en eksotisk blanding af indie singer/songwriter der møder bossa-nerven et roligt sted i verden. New Yorker-orkesteret yMusic har sat flotte underbyggende toner til denne udgave.

Rodriguez – ‘Jane S. Piddy’.
Historien om Sixto Rodriguez er god, som den er fortalt i filmen ‘Searching for Sugarman’ – selvom den ikke 100% korrekt. Det er stadig en god historie en godt skruet sammen – og fortæller om dette talentfulde menneske, der for 50 år siden lavede et par virkelig gode plader, uden at slå igennem. Det gjorde de ca. 40 år efter de blev lavet og Sixto blev en kultfigur – en status som han selv har nået at opleve. Lever stadig – 77 år gammel.

Ainslee Wills – ‘Two Strong Hearts’
Hun har lavet nogle fede sange som ‘Drive’ eller ‘Fear of Missing Out’. Jeg kan bare gode lide hendes modne og fyldige stemme – og denne indspilning har eftersigende ligget i en skuffe, indtil en kammerat sagde – ‘Den skal du udgive’. Det er oprindelig et John Farnham-nummer – eller ‘Farncy’, som han bliver kaldt. Jeg var selv glad for Farnhams’ musik i 80’erne – tror stadig jeg har et par vinyler med ham, et sted.

The Amazing – ‘Picture You’.
Det er lyden til en endeløs lang landevej. Et nummer delt op i to – de første 4-5 minutter er med vokal – resten af instrumentalt. Favoritdetaljen er efter 3’05, hvor der smukt bliver sunget ‘Uh uh uh uh’ – og så kommer der en shaker på. Nogle har det med ko-klokke. Andre med en triangel. Jeg er glad for lyden af et rasleæg. Underworld bruger det også – jeg er fan!

Emahoy Tsegué-Maryam Guèbrou – ‘Homesickness’
Dette er et navn, jeg netop er stødt på. Åbenbart er det en nonne, oprindelig fra Etiopien – med rødder eller opvækst i Schweiz. Det er med en særlig følelse, at hun spiller klaver på – og ligesom Mulatu Astatke’s ‘Tezeta’ fra tidligere på playlisten, er der en stemning af, at musikken bare flyver som en følelse, uden nogen særlig konstruktion.

Grouper – ‘Headache’
Drømmepop fra Liz Harris. En enkelt spillet guitar og en vokal fra det fjerne. En af de mest produktive drømmepop artister, der er dukket op i de seneste 15 år. Det er et par år siden seneste udspil.

Oneohtrixpointnever feat. Iggy Pop – ‘The Pure and the Damned’.
Jeg har aldrig forstået navnet i Daniel Lopatins projekt – men i hans musik, kan man finde mange farver – også i de blå og melankolske nuancer. Det er sjældent, at man oplever Iggy Pop i denne stemning, men den dybe stemme minder mig om mange af de udsendelser jeg har lyttet til med Iggy Pop på BBC 6 Music. Et semidramatisk nummer, der er underspillet og har sine gyldne øjeblikke.

Julianna Barwick – ‘Call’
Som producer og musiker har Julianna Barwick en lang række samarbejder på CV’et. Men det fungerer virkelig særligt, når hun selv sidder ved klaveret. Jeg synes det er fedt, at anslagene af og til er lidt skæve – lidt forsinkede. Det gør at dette smukke stykke klavermusik lever lidt ekstra.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s