
Hver mandag kl. 16-18 på P6 BEAT
Der er konstant bevægelse i musikkens væsen. I ‘Musiklivet’ dykker vi ned i de fleste aspekter af det der foregår bag scenerne, inden musikken udkommer og hvordan arrangementer bliver stablet på benene. Det er helt vildt spændende – for det er ikke bare personerne der laver og udfører musikken – og musikfans – der er 100% entusiastiske og lever i døgnets 24 timer for musik. Det gør alle de, der arbejder med musikken, men som ikke selv er musikere, i den grad også.
Musikselskaber, organisationer, koncert- og festivalarrangører er ofte gæster i programmet. Men lige så tit, har vi fokus på bæredygtigheden i musikbranchen. Uligheder køn imellem. Det mentale helbred for musikere – og de, der arbejder med musikken.
Det er vidensdeling, som giver indsigt i hvilke mekanismer der bevæger sig bag linjerne – og det er mekanismer vi alle kan forholde os til. For selvom musikkens verden ofte kan opleves som et parallelunivers i forhold til den verden, vi alle ellers bevæger os rundt i – er behovene de samme. Tryghed. Glæde. Forløsning og benhårdt arbejde.
Hver udsendelse er også fyldt af musik. Det siger nærmest sig selv – også musikken, som følger med de gæster eller de emner, som vi tager op. Men ellers bevæger vi os rundt i musik, der dels er nye udgivelser eller nogle af de sange og plader, der kommer fra andre himmelstrøg end de Europæiske og fra årtier, der ligger noget tilbage. Kort sagt – alt det, som vi orienterer os efter, som giver stemning og som bidrager med atmosfære!
Du finder P6 BEAT her: https://www.dr.dk/lyd/p6beat