To Mikrofoner og en Stak Vinyler turne ’24

Et musikalsk talkshow – vi tager på endnu en tur til efteråret 2024

Siden Flemming og jeg mødte hinanden i slutningen af sidste årti, har vi slynget vores arme om musikken. Det er et sjovt venskab at have – kender hinanden personligt og privat – men mest af alt igennem musikken. Dén har vi tilfælles – også selvom vi langt fra har al musik tilfælles.

Det er jo netop også det, der er det sjove og fede ved musik. Vi kender følelsen af, når musikken bare banker direkte ned i højreskøjten eller tårekanalen. Helt umotiveret, overraskende eller befriende. Dét er jo det fedeste!!!

Det er det vi blandt andet taler om. Eller hvordan Flemming havde en ret aparte samtale med Bono. At jeg faldt i dødsmetalgryden. Hvordan Bonnie Taylor sniger sig ind på livet af os eller noget helt vildt andet, som bunder i den personlige historie og relation med musikken. Også meget gerne med publikums kommentarer.

Og nu tager vi på en turné igen! Besøger disse 9 steder på ti flotte datoer. Mange af spillestederne har vi besøgt før – og elsker at besøge igen og igen. Her er der en speciel nærvær, der cirkulerer i lokalerne – før, under og efter at der er publikum.

Der er desværre ikke datoer på Fyn, Sjælland og Bornholm i denne omgang – men vi elsker Jylland, så dér fyrer vi den af! Vi tager nye historier med og musikken der passer – upassende godt – til det hele. Det bliver sgu hyggeligt og tak til TBA Music for at holde os ud og booke de her fine show.

Skriv en kommentar