
P6 BEAT fylder 13 flotte år d. 11/4 2024.
Tillykke til kollegaerne, til DR og ikke mindst til lytterne, som har stået last og brast igennem årene, hvor vi har fumlet os frem, blevet fyret og kommet tilbage – og været med til at skabe fællesskabet om musik, på tværs af køn, alder og hele landet.
Da vi begyndte at have de første snakke om P6 BEAT, havde jeg allerede lavet radio på stort set alle flader – især på P3 – igennem næsten 20 år. Men tanken om, at have en hel radiokanal, der 24/7 dyrkede de alternative genre, satte fokus på ny dansk musik og havde tid til at fortælle historierne bag om musikken, var næsten for god til at være sand.
Men det blev endnu federe. Fordi det snart stod klart, at vi ramte en hel særlig gruppe lyttere – for hvem musik betyder VIRKELIG meget. Personer, som bærer musikken med sig hver dag – og ligesom P6 BEATs sendekvantum – 24 timer i døgnet.
Nogle af lytterne er vandt til at fortælle om deres store kærlighed til musikken. Lader andre lytte til deres favoritsange, går til alle koncerterne eller bærer logoerne og citaterne på deres krop. Andre går og putter med det, fordi de ikke har nogle at dele deres store passion for punk eller den seneste plade med et nyt dansk navn med.
Vi oplevede – og gør det heldigvis stadigvæk, hver dag – at vi kunne skabe nogle rammer og en tone i formidlingen hvor alle kan være med og hvor alle føler sig inviteret indenfor. Det er det, som gode radioprogrammer har gjort igennem tiden; store programmer om formiddagen, hvor alle sidder klinet til radioen eller de mere nicheprægede aftenflader, hvor man ved at mange andre sidder med hovedtelefonerne ved radioen og lytter med derude i mørket. Og det er ikke mindst det, som musikken kan.
Den bringer os sammen i fællesskaberne! Det ved vi alle – også når vi har rocket Koncerthuset, hvor vi har formået at sælge salen ud på 1500 mennesker i løbet af INGEN TID – uden at en eneste af billetkøberne kendte til programmet eller de navne, der stod på plakaten.
Det er intet mindre end en fantastisk blind dedikation!
Så kære venner og kollegaer ved mikrofonen, i researchrummet og ved kaffemaskinerne. Et eller andet har vi trods alt gjort rigtigt. Og det forsætter vi bare med også selvom der hen ad vejen er nogle forældre, som fortæller at vi ikke må lege mere – eller at der er nogle andre legekammerater i det danske musikbillede, som synes vi er blevet lige lovlig poppede, punkede eller tilknappede.
For selvom der har været en del af de berømte bump på vejen, så er det intet der har rykket ved flowet og ukueligheden for at bringe musikken ud til fællesskaberne og dele oplevelserne med hinanden. For når vi rammer den, så er det satme en fest – hvilket mest af alt er derfor jeg har valgt et billede mig Camilla Jane Lea og mig. DÉT øjeblik er øjeblikket, som jeg stræber efter. Smil, glæde, musik – og gerne noget i glasset jo.
I dag fylder P6 BEAT 13 år. Bumser skal trykkes ud. Stemmen ryger måske i overgang og make-up’en kommer nok også til at fylde noget mere. Men P6 BEAT i kød og blod vil altid bestå af den samme kerne, bygget op af musik! Tillykke!